Ved dødsfald
Samtalen om det praktiske vedrørende begravelsen eller bisættelsen kan foregå i vores forretning eller i Deres hjem.
Vi påtager os at give Dem og øvrige pårørende en saglig rådgivning og forestå de praktiske opgaver
ved planlægning og gennemførelse af højtideligheden, herunder at:
- Udarbejde prisoverslag over udgifterne ved begravelsen eller bisættelsen.
- Skabe kontakt mellem præst og pårørende.
- Udfylde og ordne alle nødvendige papirer og anmeldelser.
- Anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden.
- Kontakte kirke, begravelsesvæsen, kirkegård/krematorium.
- Koordinere ønsker med blomsterhandler, bogtrykker, dagblade, organist, kor og stenhugger.
- Udsmykke kirke og kapel.
- Afhente og iklæde den afdøde.
- Køre kisten til og fra højtideligheden.
- Transportere urnen.
De kan roligt overlade det totale ansvar til os!


Når nogen dør
Pjecen “når nogen dør” udleveres gratis – ved henvendelse i forretningen
– en pjece som kommer rundt om de fleste problemstillinger ved dødsfald